Specialstyrke skal redde postomdelingen

Med rådighedsbetaling vil Post Danmark nu etablere en indsatsstyrke, der skal redde omdelingen, når det brænder på.
MediaWatch
Med rådighedsbetaling vil Post Danmark nu etablere en indsatsstyrke, der skal redde omdelingen, når det brænder på. Styrken skal kunne sættes ind, når antallet af breve eller sygemeldinger er så voldsomme, at de trækker tæppet væk under den daglige planlægning, skriver Jyllands-Posten. Korpset skal ifølge planen bestå af 500 bude, der mod en ekstrabetaling på 100 kr. om dagen er forpligtet til at gå på arbejde, hvis vagtplanen kikser. Problemet er størst i København, hvor enkelte ruter ofte må opgives helt. Her vurderer vicedirektør med ansvar for distributionen, at der er brug for en nødberedskab på 200-400 bude, samt 400 lørdagsafløsere. Post Danmark er ramt af et rekordhøjt sygefravær på otte procent, hvilket svarer til, at 1700 bude, kontorassistenter og andre medarbejdere hver dag melder sig syge. Fra årsskiftet har Post Danmark taget hul på en helt ny inddeling af ruterne. Det betyder, at såkaldt tidskritisk post stadig omdeles dagligt, mens økonomi-breve og de nye C-breve, ugeaviser og reklamer spredes ud over ugedagene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også