DFI: DR er selv skyld i dårlig kvalitet

Danmarks Radio er selv medansvarlig for, at de danske fjernsynsseere bliver spist af med dårligere kvalitet i DR-programmerne.
MediaWatch
Danmarks Radio er selv medansvarlig for, at de danske fjernsynsseere bliver spist af med dårligere kvalitet i DR-programmerne. Hele skylden for den manglende talentudvikling kan ikke skydes over på den dårlige økonomi, mener en producer fra Det Danske Filminstitut (DFI). "DR Drama har ikke taget de unge talenter ind i løbet af de seneste par år. De har ikke eksperimenteret så meget," siger Bo Mortensen til Nyhedsavisen. Kritikken kommer i kølvandet på DR's dramachef Ingolf Gabolds udmelding onsdag, hvor han undskylder den manglende talentudvikling og dermed dårligere kvalitet med dårlig økonomi. DFI har netop besluttet at afsætte 75 mio. kr. til at støtte udviklingen af tv-dramatik på de kommercielle kanaler. Men pengene vil også komme DR til gode. "For DR er det en stor fordel, fordi der kommer til at være en talentpleje med den nye pulje. Og produktionen af tv-drama bliver forøget, så det også bliver interessant for spillefilminstruktørerne at lave drama uden for DR," siger Bo Mortensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også