Fire nomineringer til Cavling-prisen

Cavling-komitéen er blevet enig om fire nomineringer til Cavlingprisen 2007. Blandt de nominerede er forfatteren Peter Øvig Knudsen.
MediaWatch
Cavling-komitéen er blevet enig om fire nomineringer til Cavlingprisen 2007. Blandt de nominerede er forfatteren Peter Øvig Knudsen.

Han nomineres for sine dokumentariske bøger om Blekingegadebanden.

Også Politiken-journalisterne Hans Drachmann og Anders Legarth Schmidt er nomineret til den fornemme pris for deres artikelserie om kræftbehandling i Danmark og forsøget på at finde ud af, hvorfor der er problemer med ventetider.

Olav Skaaning Andersen og Niels Christian Jung fra DR nomineres for gennem en årrække at have afdækket cykelsportens intensive dopingmisbrug.

Endelig kan endnu en DR-journalist, Kristian Sloth, løbe med prisen for at have dokumenteret ulovlige og uetiske forhold i forbindelse med dyretransporter ud af Danmark.

Vinderen offentliggøres den 9. januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også