DR1 er dårlig til spin-off

DR1's sharepoint søndagen efter sidste afsnit af 'Forbrydelsen' faldt fra 33 til 21. Dokumentaren om musicalen 'Matador' har dermed kun trukket et seertal på 466.000.
MediaWatch
DR1's sharepoint søndagen efter sidste afsnit af 'Forbrydelsen' faldt fra 33 til 21. Dokumentaren om musicalen 'Matador' har dermed kun trukket et seertal på 466.000. Det er under en fjerdedel af det antal seere der fulgte afslutningen på 'Forbrydelsen'. Broadcast director i mediebureauet Mediaedge:cia, Flemming Jensen, undrer sig over, hvorfor DR 1 ikke har lavet bedre spin-off på 'Forbrydelsen'. DR1 vælger at sende en dokumentar om tilblivelsen af en musical, men kunne formentlig have bidt sig fast i flere sharepoint med en dokumentar om 'Forbrydelsen', lyder Flemming Jensens pointe. "Det ville de kommercielle tv-stationer have gjort langt bedre", siger han til MediaWatch. Det overrasker ikke Flemming Jensen, at 'Matador-dokumentaren' ikke fik højere seertal. Seerne får hurtigt nye vaner, når et program forsvinder, der er ingen loyalitet. Den manglende seerloyalitet er gået hårdt ud over nyhedsudsendelsen 21 Søndag. Da programmet efterfulgte 'Forbrydelsen' den 25. november så over 1.325.000 seere med. Ugen efter, da 'Matador-dokumentaren' lå før 21 Søndag, så kun 672.000 seere med. Det er en halvering, der skyldes at den faldende seerinteresse for 'Matador-dokumentaren' kræver et aktivt valg blandt de frafaldne seere, om at vende tilbage til DR1 for at følge 21 Søndag, siger Flemming Jensen. Alligevel mener han, at DR1 stadig har pæne seertal ugen efter 'Forbrydelsen'. Faldet i sharepoint fra 27 til 24 for ugen med og uden 'Forbrydelsen' er ikke dramatisk, selvom afstanden til TV 2 med hovedkanalens 32 sharepoint er blevet større. Samlet set trækker én succes-serie ikke sharepointene op for hele tv-ugen. En serie som 'Forbrydelsen' kan dermed forrykke indtrykket af hvordan en tv-station klarer sig generelt. Dog har serien stor betydning for programmerne nær det timeslot den sendes, i dette tilfælde søndag fra ca. 19-22. Et tidsrum der i forvejen trækker mange seere. Flemming Jensen afviser, at forlydender om skuffede seere, der havde ønsket en anden slutning på ’Forbrydelsen’, kan påvirke seerfrafaldet på DR1 den følgende uge. "Folk kan tænke det var ærgerligt med den slutning, men den virkning fortager sig hurtigt.", siger han. En nok så stor seer-succes den ene uge kan ikke bruges ugen efter, med mindre tv-stationerne formår at supplere en serie som ’Forbrydelsen’ med nye vinkler i form af f.eks. en dokumentar. "Det DR ellers kunne have gjort, var at lancere en ny drama-serie søndagen efter, så man fik fanget seerne i det mønster 'Forbrydelsen' havde opbygget.", siger Flemming Jensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også