BBC køber Lonely Planet

MediaWatch

Den offentligt ejede britiske mediegigant BBC har købt Lonely Planet, der er kendt for rejseprogrammer, rejseguides og sin hjemmeside. Købet er foretaget af BBC Worldwide, der er BBCs kommercielle afdeling. Lonely Planets profil passer til BBCs ønske om at udvide forretningsområdet til Amerika og Australien, hvor Lonely Planet har stor gennemslagskraft og mange brugere. Lonely Planet udgiver 500 titler, har en hjemmeside og har fokus på rejseudgivelser, som kan bruges af backpackere og budgetrejsende. Hjemmesiden har 4,3 millioner besøgende om måneden. Lonely Planet blev stiftet af Tony og Maureen Wheeler i 1972, efter de havde rejst fra Europa til Australien gennem Asien. De producerede herefter bogen "Across Asia on the Cheap", som blev sat sammen på parrets køkkenbord. Det er det foretagende, som de to startede på køkkenbordet, der nu er blevet så stort, at BBC har købt det. BBC oplyser ikke købsprisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også