Tyrkiet presser Per Stig for at lukke tv-station

MediaWatch

Tyrkiets udenrigsminister har personligt forsøgt at presse Per Stig Møller til at lukke den kurdiske tv-station ROJ TV. De to mødtes til FNs generalforsamling i New York, og Tyrkiets udenrigsminister pressede Per Stig Møller hårdt for at få stationen lukket, meddeler flere tyrkiske medier. ROJ TV sender illegalt fjernsyn til den kurdiske del af den tyrkiske befolkning, primært kulturprogrammer, film og politiske diskussioner. Tyrkiet beskylder kanalen for at være separatistisk og for at stå i forbindelse med de illegale kurdiske parti PKK, der arbejder for kurdisk selvstændighed fra Tyrkiet. "Vi leverede for længe siden beviser på kriminalitet, og nu må du tage affære," sagde den tyrkiske udenrigsminister Ali Babacan ifølge The New Anatolian til Per Stig Møller. ROJ TV sender via satellit fra København, og i tre tilfælde er kanalen tidligere blevet frifundet for tyrkiske beskyldninger om ulovligheder. Indtil 2002 var det kurdiske sprog forbudt i Tyrkiet, og først fra sommeren 2004 begyndte andre medier end ROJ TV at sende programmer på kurdisk. Myndighederne forlanger dog stadig, at kanalerne maksimalt må sende en times udsendelser om ugen på kurdisk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også