Flere fortolkninger af oplagsfald

MediaWatch

Urban har sat oplaget kraftigt ned i løbet af det år, hvor gratisaviskrigen har raset. Urbans oplag er faldet med ca. 30 procent fra august 2006 til august 2007, viser de nyeste tal fra Dansk Oplagskontrol. Media Director Torsten Lehrmann, Kunde & Co, fortolker det faldende oplag som et tegn på, at der skæres ind til benet overalt i Berlingske-koncernen. "Der er ikke tvivl om, at Urban arbejder meget med at finde et fornuftigt niveau mellem læsertal og oplagstal, det vil sige et niveau, hvor antal læsere pr. uddelt eksemplar er maksimalt, og hvor der samtidig er bedst mulig økonomi i salget af annoncer," siger han til MediaWatch. Han påpeger dog, at oplagsniveauet fra august sidste år meget vel kan have været forhøjet som svar på de forestående lanceringer af Nyhedsavisen, Dato og 24timer. Forklaringen er et helt anden ifølge Urban. "Sagen er, at skoleferien gik længere ind i august 2007 end i 2006, og derfor besluttede vi at holde oplaget lavere i august i år. Der er ingen idé for en pendleravis i at udkomme, hvis ikke folk er tilbage på arbejde," siger chefredaktør Dorte Carlsen, Urban, til MediaWatch. Urbans nuværende oplag er 240.000. Hos konkurrenten Nyhedsavisen er man tilfreds med et avismarked i forandring: "Samlet set går aviserne frem i Danmark. Men printmarkedet er under hastig forandring. Nogle aviser falder kraftigt i oplag, mens andre stiger. Det giver muligheder for opmærksomme annoncører og det skaber risiko for dem, der gør som de plejer," siger direktør Morten Nissen Nielsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også