TV 2 klager til Pressenævnet

MediaWatch

TV 2 er så vrede over Se og Hørs artikel om kokainfund i de studier, hvor Vild med Dans optages, at sagen nu havner i Pressenævnet. I en artikel i Se og Hør fremgår det, at der er fundet spor af kokain på toiletter i den bygning, hvor Vild med Dans optages, og senere på det område, hvor deltagerne festede. Ifølge TV 2s underholdningschef Gitte Madsen er der dog voldsomme faktuelle problemer med artiklen, og tv-stationen har derfor valgt at indklage artiklen til Pressenævnet. "Der er intet faktuelt i Se og Hørs artikel, der indikerer, at et kokainfund har noget som helst med Vild med dans at gøre. Alligevel vælger bladet at hægte et kokainfund i en bygning, der hver dag gennemstrømmes af rigtigt mange mennesker, op på Vild med dans" siger Gitte Madsen til TV 2s blad Medienyt. Ifølge TV 2 har mere end 200 mennesker daglig adgang til toiletterne, og der produceres hver uge en række tv-programmer med publikums-deltagelse i huset. Kokainprøverne er lavet på publikumstoiletter, og er derfor sandsynligvis benyttet af mange hundrede personer alene i den seneste uge, siger TV 2. Også den cafe, hvor der efter optagelserne blev afholdt afterparty, var tilgængelige for mange mennesker, fastslår TV 2.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også