STV skifter direktør

MediaWatch

Niels Severin har netop sat sig i direktørstolen for STV Production A/S. Han er partner i STV Holding A/S og har været kreativ direktør direktør i STV Production A/S. Han overtager stolen efter René Szczyrbak, som fremover vil fokusere på ledelse af hele STV koncernen. "STV har været gennem en kolossal udvikling omsætningsmæssigt, investeringsmæssigt og personalemæssigt, og vi ser ingen grund til at stoppe denne udvikling. Det kræver dog, at vi sætter tid af til både stabilitet og fortsat ekspansion – og det bliver Renés opgave. Jeg vil i stedet stille mig i spidsen for den kreative og administrative udvikling af STV Production A/S," siger Niels Severin til TVnyt.dk. På specifikke programområder vil René Szczyrbak stadig medvirke ved udvikling og salg. "Niels og jeg har ganske enkelt valgt at fokusere ledelsen af koncernens forskellige aktiviteter. Niels sidder meget tættere på tv-hverdagen på STV Production A/S i København, og jeg sidder tættere på at kunne støtte og supportere ledelsen i de øvrige selskaber. Partnerskabet er stærkere end nogensinde, og vi finder det helt indlysende at uddelegere hverdagens ansvar imellem os," supplerer René Szczyrbak. STV-koncernen består af selskaberne STV Production A/S, STV Commercial A/S, STV Facility A/S, STV Nature & Science A/S og Suhr Photography A/S.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også