Google åbner for ny annoncetype

MediaWatch

Google har åbnet for et nyt annonceformat, der lader annoncører tilbyde små værktøjer på nettet som en del af deres markedsføring. Populært sagt kan den nye type markedsføring, der er døbt Google Gadget Ads, karakteriseres som internetbaseret reklame-merchandise, der bedst kan sammenlignes med gadgets på linje med reklame-oplukkere eller reklamekuglepenne. Reklamerne skal være små værktøjer, som brugerne kan vælge at tilføje på Google eller en række øvrige sider, der bruger Googles annonceprogram AdWords - f.eks. Myspace eller Youtube. I første omgang tilbydes de praktisk anvendelige reklamer til udvalgte annoncører, men Google vil ifølge en pressemeddelelse senere udvide kredsen af mulige kunder. Google har i nogen tid testet systemet, hvor blandt andet Peugeot og Sony Ericsson har haft succes med det nye annonceformat. Sony Ericsson gav blandt andet brugerne mulighed for at få en smart musik-afspiller på nettet – der selvfølgelig var brandet som firmaets seneste musiktelefon. Det nye format understøtter blandt andet realtime feeds (rss), animationer, flash, video, lyd og billeder, og sætter dermed umiddelbart ikke mange grænser for kreativiteten hos annoncørerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også