DR kan ikke forbyde kronikker

MediaWatch

DR kan ikke nægte deres medarbejdere retten til at skrive kronikker og læserbreve i fritiden. Det er i strid med Grundloven. Chefen for DR Nyheder, Ulrik Haagerup, vil forbyde de ansatte at offentliggøre deres politiske holdninger i kronikker og læserbreve. Men et forbud vil være i strid med de ansattes rettigheder, siger en ekspert. "DR kan ikke forbyde deres ansatte at udtrykke personlige holdninger - juridisk set. Ytringsfriheden er grundlovssikret," siger Jørgen Albæk Jensen, der er lektor ved Århus Universitet, til Politiken.dk. Kun topchefer kan få indskrænket deres ytringsfrihed, fordi de ikke kan kritisere deres minister, forklarer Jørgen Albæk Jensen. "Det gælder de øverste chefer, men med sikkerhed ikke menige journalister. De har ret til deres synspunkter," siger eksperten, som medgiver, at sagen er vanskelig for DR, da virksomheden skal fremstå som en objektiv formidler. Sagen er kommet frem efter, at USA-korrespondenten Thomas Falbes i en kronik kom med en analyse, der kan tolkes som en kritik af USA's nuværende regerings politik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også