DAB-auktion har lange udsigter

MediaWatch

Auktionen over nye, kommercielle DAB-kanaler er blevet udskudt på ubestemt tid, fordi FM-båndet først skal omlægges. Det var meningen, at en række nye DAB kanaler skulle være udbudt til aktion blandt kommercielle kanaler i slutningen af august, men auktionen er blevet udskudt på ubestemt tid, fordi en omlægning af FM-båndet først skal overstås. Politikerne har længe snakket om at omlægge FM-båndet, så der bliver plads til flere kommercielle, landsdækkende radiokanaler – men i efteråret vil emnet blive behandlet politisk, og inden der er en afklaring over FM-nettet, vil der ikke ske noget særligt med DAB, mener DAB Danmark. "Mediespillet i Danmark er sådan, at den primære forretning for kommercielle virksomheder er FM-båndet. Det er vores vurdering, at du ikke kan drive en kommerciel DAB-kanal uden at have FM koblet på," siger Christian Kjeldsen, der er Kommunikations- & Marketingchef hos brancheforeningen DAB Danmark, til Computerworld. Udskydelsen betyder, at auktionen sandsynligvis først vil blive afholdt i 2008 eller 2009. Ifølge specialkonsulent i Mediesekretariatet under Kulturministeriet, Anders Clemensen, er det endnu helt åbent, hvad indhold og målgruppen bliver på de nye DAB-kanaler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også