Unge holder fast i traditionelle medier

MediaWatch

Der er ikke umiddelbart nogen tegn på, at de mange nye medier kannibaliserer de eksisterende. Det viser en TV 2-undersøgelse. Spådommen har ellers tidligere været, at væksten i de nye medier vil marginalisere gamle medier som den trykte presse og tv. Men det holder ikke, viser undersøgelsen, der har fokuseret på den gruppe af yngre, trendsættende medieforbrugere, der kaldes "early adaptors". "Der er ikke noget, der tyder på, at de vælger de traditionelle fra. Nettet og de nye medier bruges i tillæg til den tid, man bruger på tv," siger analyse- og mediedirektør på TV 2, Majbritt Krogh, til Jyllands-Posten. De unge medietrendsættere bruger i gennemsnit 35 minutter om dagen på nye medieformer som mp3-afspillere, håndholdte computere, harddiskoptagere og spillekonsoler. Men gruppen bruger også 3 timer og 53 minutter foran pc'en hver dag, hvilket næsten er en time mere end gennemsnitsdanskeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også