DR Nyheder nedlægger arbejdet

MediaWatch

Nyhedsjournalisterne på Danmarks Radio er gået hjem i protest over den seneste fyringsrunde. Journalisterne gik midt i en direkte nyhedsudsendelse. Strejkerne sker i protest over en række fyringer, der foretages som led i DRs store spareplan. Det oplyser DR på deres hjemmeside. Journalisterne valgte at forlade en direkte nyhedsudsendelse, hvor regeringsrokaden blev præsenteret. "Som mange sikkert ved, foregår der en fyringsrunde her på DR i dag. Vi bliver nødt til at afbryde på grund af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse," sagde værten, hvorefter udsendelsen blev afbrudt. Blandt de fyrede er blandt andet tv-profilen Poul F. Hansen, der blandt andet har været korrespondent Moskva og i dag arbejder i en mere tilbagetrukken rolle, fordi han er folketingskandidat for Venstre. Det oplyser Ekstra Bladet. Strejken betyder, at der sendes korte nyheder på radio, men at nyhedsudsendelserne på tv udgår. Nyheder på dr.dk og tekst-tv vil blive opdateret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også