Zentropa: DR og TV 2 overreagerer

MediaWatch

Produktionsselskabet Zentropa kendte til sexanklage mod ung skuespiller i store produktioner til DR og TV 2. Zentropas direktør, Peter Aalbæk Jensen, mener, DR og TV 2 overreagerer, når de fyrer den unge skuespiller og fjerner hans arbejde fra skærmen. Mens TV 2 helt har valgt at droppe årets julekalender, så vil DR i stedet genindspille skuespillerens solle i serien "Sommer". "Vi har været voldsomt uenige. Når man i et retssamfund idømmer en betinget straf, er det en advarsel, så man kan komme videre med sit liv. Derfor mener jeg, at TV 2 og DR burde have reageret på samme måde som retssystemet," siger Peter Ålbæk Jensen til Politiken. Zentropa vidste godt, at den unge skuespiller var blevet anklaget for voldtægt af en jævnaldrende kvinde, men valgte alligevel at lade ham fortsætte sit arbejde. Tirsdag modtog skuespilleren så en betinget dom og samfundstjeneste for anden kønslig omgang end sex – men det kan slet ikke retfærdiggøre at fjerne ham fra skærmen, mener Peter Ålbæk-Jensen. "Både TV 2 og DR sender udsendelser med Ole Thestrup og Robert Hansen, og det har de ingen problemer med. Jeg kan derfor ikke forstå, hvorfor de med deres beslutning vælger at give manden en tredobbelt straf," siger Zentropa-direktøren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også