Plummer afviser problem i DR med ligestilling

MediaWatch

Der skal flere kvinder ind i chefjobs i hele mediebranchen, lyder opfordringen fra Kenneth Plummer. Det kvindelige medienetværk K2 vil torsdag udpege en chef med dårlig ligestilling. Det bliver enten Kenneth Plummer, Carsten Juste eller David Trads. K2 kritiserer DR for, at der er for få kvindelige chefer. Generaldirektør Kenneth Plummer mener, at K2 mangler information om de faktiske forhold i DR. Han undrer sig, for DR har netop indført en ny rekrutteringspolitik for chefer, der bl.a. skal understøtte, at man kan tiltrække endnu flere dygtige kvinder, og DR har en højere grad af ligeløn når man sammenligner sig med andre offentlige og private virksomheder, oplyser Kenneth Plummer. "Ud af otte chefer der referer direkte til mig er tre kvinder. Heraf har jeg selv ansat de to. Og jeg har et princip om, at der altid skal være mindst en kvindelig kandidat i et ansøgerfelt til en lederstilling," påpeger Plummer. DR oplyser, at man har 34 procent kvinder i ledelsen - heraf en række på niveauet lige under direktionen i stillinger som kanalchefer, divisionschefer og afdelingschefer. DR har tre kvindelige underdirektører. Kenneth Plummer understeger, at han mener, at man bør søge en så stor mangfoldighed og forskellighed som muligt i ledelse på alle niveauer. Han vil også gerne arbejde aktivt for at der er flere kvinder i bestyrelser og direktioner - ikke bare i DR, men i hele mediebranchen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også