DR serie 'Sommer' stadig på sporet

MediaWatch

DR1s næste prestigedramaserie "Sommer" holder tidsplanen og premiereplaner trods genindspilninger af visse scener. En mandlig skuespiller, der medvirker i en mindre rolle i DRs nye serie, er blevet idømt samfundstjeneste og en betinget fængselsdom for forsøg på anden kønslig omgang end samleje. DR må optage visse scener igen, hvor den dømte skuespiller er med. Men DR har endnu ikke et samlet overblik over, hvad genindspilningerne af scenerne kommer til at koste. DR vil forsøge at begrænse ekstraudgifterne mest muligt ved at kombinere dem med optagelserne til kommende afsnit. Allerede tirsdag gik DR i gang med at finde en ny skuespiller til rollen. Selv om dommen giver medarbejderne i DRs fiktionsdivision ekstraarbejde, forventer DR1-chef Ulla Pors Nielsen fortsat, at serien 'Sommer' kan få premiere på DR1 i begyndelsen af 2008. DRs 'Sommer' er i 20 afsnit og handler om livet i og omkring en lægefamilie i Frederiksværk. Det er en serie om en families liv med hinanden - med fokus på, hvad der sker, når de familiære og kendte magtbalancer pludselig ændres. Både familiens mandlige overhoved og de to voksne sønner er speciallæger i almen medicin og arbejder i den praksis, der altid har været en del af barndomshjemmet i en mindre dansk provinsby. Historiens motor er de gamle fortrængninger, der vender tilbage med fornyet styrke, da familiens far bliver ramt af alvorlig sygdom. Alle familiemedlemmer må forsøge at finde tilbage til sig selv og hinanden, hvis ikke kærligheden skal gå tabt. Hovedrollerne spilles af Jesper Langberg og Lisbet Dahl. Hovedforfattere er Karina Dam og Jesper W. Nielsen. Konceptuerende instruktør er Kathrine Windfeld. Optagelserne blev indledt midt i august i DR Byens nye studie samt på locations i, først og fremmest, Frederiksværk. Producer Camilla Hammerich, der kom fra TV 2 til DR den 1. juni, fik som første opgave at producere anden sæson af 'Sommer'.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også