Plummer undskylder trøjevalg

MediaWatch

DRs generaldirektør undskylder, at han iførte sig en T-shirt, som støttede Ungdomshuset under sommerens Roskilde Festival. "Set i bakspejlet var det en fejl at tage den pågældende T-shirt på. Og hvis nogen skulle være i tvivl, tager jeg naturligvis afstand fra al voldelig og anden ulovlig adfærd," siger Plummer. Generaldirektøren er blevet kritiseret kraftigt, siden billederne af en storgrinende Plummer kom frem i går. "Det at være generaldirektør for Danmarks bærende kulturinstitution er et 24 timers-job, og det kræver politisk tæft og indlevelse. DR er i forvejen kastet ud i en troværdighedskrise, og det er derfor ekstra vigtigt, at ledelsen i DR går forrest og signalerer politisk neutralitet," sagde Dansk Folkepartis medieordfører Poul Nødgaard tidligere i dag. Den kritik har Plummer nu taget til sig og undskylder sit tøjvalg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også