TV3 vil fortælle andre historier på nye måder

MediaWatch

Danske dramaserier fra DR1 og TV 2 er populære, velproducerede og nydelige, men tiden er kommet til at udfordre dem. Det er på tide at udfordre den fortællestil, det visuelle udtryk og de emner og historier, som seerne typisk har fået på drama. I øjeblikket er skabelonen især en kvindelig betjent i socialt belastet miljø, men TV3 mener, at genren skal videre. Målet er at udfordre seerne og skabe sig en platform i en svær genre. "Vi har stor respekt for dramagenren, som vi ikke har gjort os så meget i, men når det er sagt, så retter vi nu blikket mod serier som CSI, 24 timer, Ally og Lost, der flytter genrekonversionerne på fortælleform og visuelle stil," siger programchef Jakob Mejlhede, TV3, til MediaWatch. Jakob Mejlhedes tanker er en del af det oplæg, TV3 har givet til alle danske produktionshuse og miljøer. De har fået en invitation til pitche ideerne og projekter. Nye historier i nye universer vil også vække TV3-ledelsens opmærksomhed. "Vi tror f.eks. der er mere i kriminalgenren, end hvad vi har set. Det kunne være en kriminalserie, hvor vi følger forbryderne," siger programchefen. Om et par måneder vil TV3 løbe ideerne igennem og træffe nogle beslutninger. Det er planen, at denne serie skal i luften i efteråret 2008 eller forår 2009. I 2006 sendte TV3 tv-serien Nynne. Om få dage kommer 2900 Happiness, med premiere 17. september, og i foråret 2008 lanceres komedieserien Maj og Charlie.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også