Blokadevarsel mod Aller Press var lovligt

MediaWatch

Fredag eftermiddag har Arbejdsretten kendt Dansk Journalistforbunds (DJ) blokadevarsel over for Aller Press for lovligt. Beslutningen betyder, at freelancearbejde for Aller Press bliver blokeret fra mandag den 3. september, skriver DJ. "Vi har fået Arbejdsrettens ord for, at det er lovligt, at Journalistforbundet kan varsle blokade for sine freelancere, og det skal vi bruge til at vise Aller Press, at vi vil have rimelige aftaler for vores freelancere," siger formand for DJ, Mogens Blicher Bjerregård. Han erkender, at et blokadevarsel er et usædvanligt skridt. "Men det er også et helt usædvanligt aggressivt skridt ledelsen i Aller Press har taget ved at diktere så voldsomt forringede vilkår for freelancere," siger DJ-formanden. Dansk Journalistforbund håber nu, at blokaden kan være med til at få gang i forhandlingerne, så freelancerne kan få en rimelig aftale.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også