Eksperter: Klokkeklar udelukkelse af journalist

MediaWatch

Udenrigsminister Per Stig Møller har en meget dårlig sag i forhold til sin afvisning af et interview med Ekstra Bladets Bo Elkjær. Når Per Stig Møller (K) om kort tid skal forklare overfor Ombudsmanden, hvorfor han fortsat nægter at lade sig interviewe af Bo Elkjær, har ministeren svært ved at løbe fra, at han reelt har sortlistet journalisten. Den konservative minister har lige så længe som statsministeren afvist Bo Elkjær, men ikke som Fogh med den begrundelse "at han ikke havde noget at tilføje." Derimod har Per Stig Møller sagt, at han ikke har tillid til, at Bo Elkjær vil referere ham loyalt, skriver Nyhedsavisen. Men den påstand er udokumenteret, slog Ombudsmanden fast i foråret. "Sagen mod udenrigsministeren er jo krystalklar. I modsætning til statsministeren så har udenrigsministeren jo virkelig afsløret, at der er tale om sortlistning af en bestemt journalist," mener mediejurist ved Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen. Det er professor i offentlig forvaltning på Københavns Universitet, Tim Knudsen, enig i. "Både juridisk og politisk har udenrigsministeren en meget dårlig sag," siger han til Nyhedsavisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også