Samarbejde fortsætter i DR

MediaWatch

DR's journalister har besluttet at fortsætte samarbejdet med ledelsen efter et krisemøde torsdag. På mødet diskuterede de godt 1.000 medlemmer af Journalistgruppen nedlæggelsen af omkring 10 procent af stillingerne i DR's nyhedsdivision. Samtidig vil mange af journalisterne formentlig undgå fyresedlen, fordi de allerede er ved at søge væk til andre job, siger Steen Larsen, formand for Journalistgruppen. "Nogle kolleger er begyndt at sive væk. De finder anden beskæftigelse," siger han til politiken.dk. Danmarks Radio skærer 26 ud af 253 heltidsstillinger i DR's nyhedsafdeling væk, og det vil især ramme TV-Avisen, Radioavisen og P3 Nyhederne. I juni havde DR besluttet at nedlægge 365 stillinger - heraf de 100 i form af afskedigelser - og i den forbindelse overvejede Journalistgruppen, om den skulle trække sine repræsentanter ud i de mange samarbejdsorganer, der er etableret i DR-organisationen. Men det har man altså nu droppet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også