Canal Digital har lange udsigter til TV 2

MediaWatch

Parabolkunder hos Canal Digital kan komme til at vente længe, inden de får TV 2 på skærmen. Forhandlingerne om en aftale går trægt. Efter Viasat fornylig lavede en aftale med TV 2 om at få kanalen på sit satellit-net, vil konkurrenten Canal Digital nu også have en lignende aftale. Men Jens Arnesen, der er administrerende direktør hos Canal Digital, forstår ikke, at Viasat har haft råd til at betale 35 millioner for rettighederne, når der ikke må opkræves ekstra brugerbetaling fra selskabets kunder for TV 2, skriver Børsen. Jens Arnesen har vanskeligt ved at se, hvordan man kan få økonomien til at hænge sammen, når der også skal tages højde for distributionsomkostninger. Han mener derfor ikke, at Canal Digital kan lave en aftale med TV 2 på det nuværende grundlag. Viasats administrerende direktør Kim Poder fortæller, at en af årsagerne til, at Viasat lavede aftalen, var for at tiltrække nye kunder til selskabet. Her kan TV 2 virke som en god magnet, mener direktøren. En af TV 2s grunde til at gå ind på det nye marked var ifølge kanalens konstituerede topchef Anders Kronborg, at man ikke får så meget ind på tv-reklamer, som man havde regnet med. Derfor har tv-stationen valgt at fokusere på andre måder at tjene penge på.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også