TV4 sikrer Arn-film økonomisk

MediaWatch

Alt tyder på, at svensk TV4 sikrer finansieringen af ambitiøst filmprojekt bygget over Jan Guillous romaner om tempelridderen Arn. Mandag blev der rejst tvivl om projektet, da Sveriges Television (SVT) besluttede at trække sig ud. Projektet har et budget på 170 millioner kroner og omfatter to spillefilm samt en tv-serie i seks afsnit. Men nu tyder alt på, at svensk TV4 vil sikre finansieringen af, hvad der regnes for den største nordiske filmsatsning nogensinde. Ingolf Gabold, dramachef i Danmarks Radio, undrer sig dog meget over forløbet og især over, at DR ikke er blevet underrettet af sin samarbejdspartner, SVT. "Men SF Film, som er hovedproducent på projektet, har forsikret mig om, at økonomien ikke kommer i fare," siger Gabold ifølge bt.dk. Filmene og tv-serien instrueres af den danske filminstruktør Peter Flinth og rollelisten tæller blandt andre skuespillerne Mads Mikkelsen og Jakob Cedergren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også