Annoncører bør binde færre penge i årsaftaler

MediaWatch

Annoncørerne skal gemme større midler til nye medielanceringer i 2008, frem for at binde investeringerne på forhånd i årsaftaler. Gem flere af pengene til at lave noget undervejs. Mediemarkedet flyder, og der opstår hele tiden nye muligheder, lyder rådet fra direktør Otto B. Christiansen, til medlemmerne af Dansk Annoncørforening. "Før låste man jo flest muligt penge i aftaler for at få gode priser. I år ville jeg snarere gemme flere penge til at lave noget i løbet af året," siger han til MediaWatch. Otto B. Christiansen råder medlemmerne til at have ekstra midler klar til nye medier, der dukker op i 2008. Frem for at binde det hele i f.eks. tv og dagblade. Dernæst vil DAF anbefale sine medlemmer at overveje strategierne. Med det mangfoldige, flimrende mediebillede kan det være meget dyrt at opnå et gennemslagskraftigt tryk. "Min anbefaling lyder derfor, at annoncørerne i 2008 skal tænke i at fylde mere i udvalgte medier, frem for at forsøge at være over alt." Tankesættet er at dominere de rette udvalgte aviser, online-sites, tv-kanaler og radiostationer. "For eksempel kunne en given annoncør beslutte; jeg vil eje den og den gratisavis. Jeg vil dominere den." Han undrer sig over, at der ikke var annoncører, der tog den beslutning, da de nye gratisaviser dukkede op. "Jeg tror, en annoncør med fordel kunne have smidt 20 millioner kroner på bordet og sagt; den avis ejer jeg uden mine konkurrenter." På den baggrund mener Otto B. Christiansen, at det er sværere at opstille prognoser for, hvad annoncører vil investere i 2008, for flere af dem vil gemme penge til investeringer undervejs.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også