Plummer: Sportsrettigheder snart solgt

MediaWatch

DR's sportsrettigheder er solgt inden for en måned, regner generaldirektør Kenneth Plummer med. TV 2 Sporten, TV 2 Sport og Viasat er alle interesserede i at købe DR's sportsrettigheder, og der går ikke lang tid, før en aftale er på plads, siger Kenneth Plummer til Berlingske. "Vi har en god dialog - både med dem, vi gerne vil sælge til, og dem, vi har købt rettighederne af," siger han og tilføjer, at han forventer en aftale inden for en måned. Hvor stort en salgssum, der er tale om, ønsker Plummer ikke at oplyse, men siger, at DR forventer at få realiseret sparemålet på området. TV 2 Sportens chef Flemming Meier siger, at der har været et møde med DR om rettighederne, og at han regner med, at de vender tilbage efter sommerferien. Og han er ikke uinteresseret, medgiver han. "Uden overhovedet at tage stilling til økonomien i det, synes jeg, at rettighederne til VM i fodbold er meget interessante," lyder det fra Flemming Meier. Hos TV 2 Sport siger direktør Claus Bretton-Meyer, at der "selvfølgelig er en klar interesse", men at han ser tiden an. Viasats sportschef Peter Nørrelund vil derimod slet ikke udtale sig om, hvorvidt Viasat er interesseret i DRs sportsrettigheder. Berlingske Business erfarer dog, at Viast hurtigt tog kontakt til DR, da det kom frem, at rettighederne var en del af den store spareplan. Rettighederne gælder bl.a. VM i fodbold, OL og kampe i de bedste danske håndboldligaer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også