Kæmpe forventninger til TV 2s omsætning

MediaWatch

TV 2-direktionen må muligvis forberede sig på, hvordan man forklarer, at man ikke når forventninger til massiv omsætningsvækst i 2007. TV 2-ledelsen har budgetteret med en kraftig omsætningsvækst i 2007 baseret på en meget sund reklameudvikling i 2006, forventninger til et boom på online-reklame, stærkt stigende abonnementsindtægter og en forventning til, at de mange andre helt nye aktiviteter også vil bidrage positivt. Det mål tegner i dag svært for TV 2s direktion, herunder konstituerede direktør Anders Kronborg, der oprindeligt selv opstillede målsætningerne, og har luftet flere af dem offentligt. I 2007 håber TV 2 på samme vækst som i 2006, hvor omsætningen steg med 19 procent. Den vækst var især drevet af et regulært tv-reklame boom sidste efterår. Nøgletallene ser således ud: År 2006 Målsætning 2007 Tv-reklameindtægter: 1586 mio. 1900 mio. Kabelindtægter: 250 mio. 400 mio. Øvrig omsætning: 80 mio. 200 mio. (skøn) Nettoomsætning i alt: 1,9 mia. 2,5 mia. Kilder: TV 2s årsrapport 2006 og direktør Anders Kronborg. Væksten skal TV 2 skabe inden for fem områder: Reklame, kabelindtægter, online, radio og New Business Areas. Indtægter fra tv-reklame udgjorde godt 1,5 milliarder i 2006. Mediaedge:cia skønner, at tv-omsætningen i 2007 kun vokser med ca. tre procent, som er niveauet i 1. halvår. Følger TV 2 markedet, udløser det en vækst på beskedne ca. 50 millioner. Kravet er ca. 300 mio. Udover tv-reklame skal der hentes stærkt stigende abonnementsindtægter fra kabel – det vil sige abonnementindtægter fra Zulu, Charlie, Film og især stærkt øget penetration og abonnementssalg fra TV 2 News. News indbringer 10 kroner pr. ny husstand pr. måned og skal ud i rigtig mange nye husstande, for at det for alvor betyder noget. TV 2 Sport tjener sine egne abonnementspenge, der indgår i kanalens eget regnskab. Det er yderst usikkert, hvor meget det bliver til i år - men hvis TV 2 og MTG i værste fald ender med at dele de indtægter, som den bidrager med ved den gamle pris på Viasat Sport, er det formentlig 50 mio. til deling. Tilbage står at online, radio og New Business areas samlet skal aflevere 200 mio. i 2007, eller 120 mio. mere end i 2006. MediaWatchs kilder vurderer, at hele TV 2 Interaktiv, herunder online, vil kunne tilføre 80 mill. til TV 2s vækstkrav. Efter Mediaedge:cias skøn kan TV 2 Radio bidrage med 20-30 millioner. New Business Areas, herunder TV 2 Forlaget m.m., skal også bidrage et ukendt beløb. Det er svært at spå, om de nye aktiviteters evner til at yde mere eller mindre i 2007. Tv-reklamemarkedet er derimod lettere at regne på, og det tegner derfor til, at opgaven falder tilbage på reklamesalget for at sikre at vækstmålet nås. Derfor er det mindst sagt en udfordring for TV 2, at tv-reklameomsætningen er ramt af langt svagere end forventet vækst. TV 2 ligger under budget i første kvartal, men konstituerede direktør Anders Kronborg vil ikke afsløre, om tendensen også gælder første halvår, før der afleveres halvårsregnskab i næste måned. Han fastholder forventningerne om et overskud på 170-180 millioner i 2007.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også