Spillede Per Mikael dobbeltrolle i Viasat-aftale?

MediaWatch

Per Mikael Jensen var allerede blevet kontaktet af Metro International, da TV 2 for nylig indgik en historisk aftale med Viasat. Siden sin start havde TV 2 modsat sig distribution via Viasats satellitter. Men i juni vendte kanalen pludselig på en tallerken og indgik en distributionsaftale med Viasat om distribution af hovedkanalen TV 2. Flere eksperter stiller i dag spørgsmålstegn ved, hvilken rolle Per Mikeal Jensen spillede ved indgåelsen af den handel - og om hans fremtid hos Metro International, der er søsterselskab til Viasat, har påvirket hans beslutninger i den sammenhæng. Professor i strategi og forretningsudvikling ved Handelshøjskolen i Århus, Anders Drejer, mener, at der skal laves en kritisk gennemgang af Per Mikaels beslutninger siden maj. Han forslår, at bestyrelsen især skal se Viasat-aftalerne igennem igen, skriver Berlingske. Per Mikael Jensen afviser, at han har været inhabil i sagen om distributionsaftalen med Viasat: "Det var en beslutning foretaget af den samlede direktion og godkendt af bestyrelsen. Samtidig er det en kanon aftale for TV 2. Vi fik 35 millioner kroner og får hovedkanalen bredere ud," siger han til avisen. Han understreger, at den samme aftale er blevet tilbudt Canal Digital, der dog har takket nej, da de fandt aftalen for dyr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også