DAF tvivler på radioøkonomien

MediaWatch

Samtidig med at TV 2 Radio, koncernens største problembarn, relanceres, er DAF begyndt at tvivle på mediemarkedets rummelighed. Annoncørerne synes, det er strålende, at der kommer flere medier i ærten, siger Dansk Annoncørforenings direktør Otto B. Christiansen. Ovenpå udviklingen for TV 2 Radio i foråret er det dog svært for ham at se, at de to store landsdækkende kommerciel radioaktører nogensinde kan få balance i økonomien. "Jeg hæfter mig ved de høje koncessionsafgifter og for høje forventninger til vækst i radios andel af annoncemarkedet," siger Otto B. Christiansen til MediaWatch. Han ser et marked tegne sig, hvor der kun er én stor landsdækkende radio og så en række mindre aktører, der supplerer kampagner og føder nye talenter til branchen. "Konklusionen kunne være, at der kun er plads til én national radio med reklamer, men det siger vi ikke! Med gratisaviserne var mange hurtige til spå om, hvem der var plads eller ikke plads til. Det mangler markedet endnu at afgøre, ligesom med radio." DAF er opmærksom på, at der kommer elektroniske lyttertal efter nytår fra Portable People Meters, hvilket kan tilføre kommerciel radio et slags gennembrud, idet shares og nettodækning vil afspejle, hvad folk lytter til – ikke hvad de tror, de lyttede til.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også