DR og Metal blev enige

MediaWatch

DR og Dansk Metal har indgået ny treårig overenskomst, skriver forbundet på sin hjemmeside. Dansk Metals forhandler, Michael Antonsen, hæfter sig ved, at det er lykkedes at opnå et fornuftigt resultat på et tidspunkt, hvor det ellers ser vanskeligt ud for DR's økonomi, og at det er lykkedes at undgå forringelser. Samtidig glæder Michael Antonsen sig over, at medlemmerne i DR når op på den sjette ferieuge, og at overenskomsten som en nyskabelse indeholder en pensionsordning til elever. Som en del af forliget stiger basislønnen med 330 kroner den 1. juni i år og i 2008, mens den stiger 335 kroner i 2009. Pensionsbidraget øges med 0,5 procent hvert af de tre år. Der er pensionsbidrag under lønnede forældreorlovsperioder samt ligestilling for medmødre. Desuden får medlemmerne ekstra feriedage, og valgte tillidsrepræsentanter kan se frem til at få vederlag. Eleverne får 135 kroner mere i lønningsposen per 1. juni 2007, det samme får de 1. juni 2008, mens de får 140 kroner i 2009. Derudover etableres pension til eleverne, den udgør to procent per 1. januar 2008. Desuden er der afsat en procent i hvert af de tre overenskomstår til individuelle lønforhandlinger. På freelanceområdet er der også indgået en aftale, som giver forbedringer på vederlag, feriepenge og nat-kompensation samt vederlag til tillidsrepræsentanter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også