Dansk film rykker ned i anden division

MediaWatch

Danske film er ikke længere selvskrevne til at få filmpriser. Forkerte satsninger har fået niveauet i dansk film til at falde. Hvor danske film i midten af 90'erne næsten var sikret internationale priser og store overskrifter i verdenspressen, så må de danske produktioner nu leve med at tilhøre filmenes anden division. Det vurderer en række centralt placerede folk i den danske filmbranche over for Politiken. Professor i filmvidenskab ved Københavns universitet, Peter Schepelern, mener, at nedgangen for dansk film i høj grad skyldes den tidligere direktør i Filminstituttet, Henning Camre. Han mener at Camres succes har været en mild hollywoodisering af det danske filmmiljø. Men det er ikke det, som dansk film er blevet kendt for, siger han, og peger i stedet på Lars von Trier og Dogme95-filmene. Også områdedirektør for produktion og udvikling i Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, har set advarselslamperne blinke. Han mener, at man tidligere har skullet se på den danske succes og samtidig have hjulpet nye producenter frem. Han efterlyser den vildskab og det drive, som dengang Zentropa og Nimbus Film kom til i 1990'erne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også