DR satser stort på Roskilde Festivalen

MediaWatch

Fra Roskilde Festivalen i næste uge sender DR samlet 70 timer fordelt på P3, DR2, på DAB - og netkanalerne DR Boogieradio og DR Rock. Det er den mest massive dækning af festivalen nogensinde, oplyser DR. "Festivalerne er blevet en fast bestanddel af danskernes sommer, og det er naturligt, at vi følger med," siger DR's musikchef Ole Mølgaard. Mølgaard forklarer desuden, at DR kan sikre, at de musikalske oplevelser kommer alle danskere til gode, selv om mange af landets festivaler melder alt udsolgt. "For DR er det vigtigt både at afspejle de store musikalske begivenheder og at give lyttere og seere adgang til at høre den nye musik, som er på vej. En festival som Roskilde favner begge dele, og derfor vil vi i de kommende år intensivere vores dækning," fortæller Mølgaard. Udover en massiv Roskilde-dækning vil DR også dække Copenhagen Jazz Festival, ligesom der kommer transmissioner fra Århus Jazz Festival, Tønder Festival, Skanderborg Festival samt Beat Day og Rock under Solen på Charlottenlund Fort.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også