Tv-mediet skal passe på sine penge

MediaWatch

OMD advarer tv-selskaberne om, at forringede produkter betyder, at penge bevæger sig fra tv-mediet til mere kosteffektive medieplatforme. Det budskab er ikke nyt, og høres oftes før årsaftaleforhandlingerne. Men i 2007 kommer det halvvejs inde i året, og baseres på nyeste seerudvikling. Danskernes gennemsnitlige tv-forbrug var i årets første fem måneder på sit laveste niveau siden 1993. Det faldt med ni minutters tv-sening om dagen, svarende til fald på 5,5 procent, sammenholdt med for ét år siden. På de kommercielle tv-stationer dykkede tv-forbruget med gennemsnitligt 3½ minut om dagen i sammen periode. Ingen af tv-stationerne slipper fri. Faldet har været størst hos SBS TV og Danmarks Radio, mens Viasat-kanalerne og TV 2-gruppen har haft et væsentlig mindre fald i den daglige sening - men dog et fald, viser beregninger fra OMD. Det er hovedsagligt børn og de 21-50 årige, der tegner sig for de største fald, mens tendensen er en smule mindre dramatisk blandt dem over 50 år og teenagerne, der kun er faldet med 1,6 procent sammenholdt med de første fem måneder i 2006. "Et så drastisk fald i tv-forbruget er bekymrende, ikke kun for kommercielle tv-stationer, men også blandt annoncørerne," siger Trading Director Claes Braagaard, OMD. Han refererer til, at faldende sening er ensbetydende med faldende lagerkapacitet og deraf faldende indtjening for tv-kanalerne. Faldende tv-sening er ensbetydende med ringere dækningsevne, og annoncørerne får et forringet produkt. "Annoncørerne skal således investere væsentlige mere i deres kampagner for blot at opnå samme effekt som for bare et år siden," advarer OMD. Digitaliseringen af tv-markedet, som betyder større fragmentering og stigende konkurrence fra internettet, bidrager til bekymringen på vegne af broadcast tv. "Hvis ikke tv-stationerne i stigende grad formår at fastholde og tiltrække seere til tv-mediet og bevarer dækningsevnen, bør udviklingen fra annoncørernes side afstedkomme et endnu stærkere fokus på øvrige mediekanaler," siger han, og spår at stigende priser og et potentielt forringet produkt sætter skub i en udvikling med stigende bortallokering af marketingbudgetter fra tv-mediet til andre mere kosteffektive medieplatforme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også