Tidligere chefredaktør Torben Krogh er død

MediaWatch

Den tidligere chefredaktør ved Dagbladet Information, Torben Krogh, er pludselig død 63 år gammel. Torben Krogh var ved sin død formand for bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole og den journalistiske efteruddannelse samt tilknyttet Information som lederskribent. Torben Krogh indledte sin journalistiske karriere, da han i 1962 blev elev på United Press Internationals kontor i København, efter en studentereksamen fra Gl. Hellerup Gymnasium. Derefter gik turen til Information, hvor han blev ansat som udlandsmedarbejder og siden arbejdede som politisk medarbejder og korrespondent i USA. I en alder af 25 år blev han af sine kollegaer valgt som chefredaktør på Information. Torben Krogh havde siden nogle afstikkere til de hedengangne aviser Miniavisen og Socialistisk Dagblad samt en politisk karriere som medlem af SFs hovedbestyrelse. Men han vendte siden tilbage som chefredaktør til Information. I løbet af årene har Torben Krogh også været medlem af Radiorådet i DR i 80'erne, formand for Medieudvalget i midten af 90'erne, medlem af en arbejdsgruppe om de elektroniske medier, medierådgiver for Danida og i en periode fast kommentator på P1-programmet Orientering, oplyser radionyt.com. Torben Krogh modtog i 1995 Publicistklubbens Jubilæumspris.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også