Strand: Medieselskaber løber risiko med telefoni

MediaWatch

Når medievirksomheder vil være mobiludbydere, er der risiko for negativ indflydelse på virksomhedens kunder, aktionærer og leverandører. Medie- og teleekspert John Strand, Strand Consult, advarer om, at når medier vil ind i telefoni løber man en risiko for konflikt mellem medievirksomheder og mobiludbydere. Der kan opstå kannibalisering af andre forretningsområder, badwill, piratkopiering og faldende shareholder value. Vælger en medievirksomhed at etablere sig som mobiludbyder, vil der opstå modsatrettede interesser mellem medievirksomheden og mobiludbyderne ved, at medievirksomheden i mange tilfælde vil konkurrere med egne kunder. Mobiludbyderne er - for mange medievirksomheder - storkunder, der via massiv markedsføring bidrager til en stor del af medievirksomhedernes reklameindtægter. Medievirksomhedernes mobilinitiativ vil derfor kunne medføre negative reaktioner fra mobiludbydernes side. "Det kunne f.eks. ske ved, at de ikke længere køber reklametid på tv-kanalerne," siger John Strand. "Kombinationen telefoni og medieselskaber er meget kompleks - det er vigtigt, at man har strategien på plads og kender alle konsekvenserne af det man gør," lyder rådet over for MediaWatch. Han anbefaler, at de fleste medieselskaber overvejer de fordele og ulemper, der er i relation til det at være en mere eller mindre aktiv del af et teleunivers. Strand nævner MTV i Tyskland som eksempel. Kanalen havde denne problemstilling med i sine overvejelser, da man skulle lancere mobiludbyderen Viva Mobil. MTV frygtede, at Vodafone ville stoppe deres markedsføring via MTV med et drastisk fald i reklameindtægterne til følge. Vodafone har imidlertid valgt at forsætte markedsføringen af deres produkter via MTV. Strand Consult har for nylig publiceret en rapport om medievirksomheder som mobiludbydere - Next Generation Virtual Operators - The Way Forward. I rapporten analyseres medievirksomhedernes fremtidige rolle i mobiluniverset.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også