Dansk version af YouTube står på spring

MediaWatch

Videositet YouTube har Danmark på listen over lande, hvor der med tiden skal lanceres en national version. YouTube har netop besluttet at lancere nationale versioner på ni forskellige sprog for at tiltrække lokale annoncører. Danmark var dog ikke blandt de første ni, men står på listen til næste udvidelse, siger medstifter Steve Chen til Berlingske Business. "Vi vil meget gerne lave YouTube på dansk. Det kommer vi også til. Meget snart, men hvornår det helt præcist bliver, kan jeg ikke sige," lyder det fra Chen til avisen. Og en dansk version vil gøre en forskel, mener internetekspert. "Det er da interessant, hvis en af de globale spillere vil lave en dansksproget version - og ja det vil gøre en forskel. Det vil formentlig fastholde YouTube som den dominerende spiller i Danmark," siger internetekspert Christian Peytz, Peytz & Co, til MediaWatch. Det globale videosite blev i 2005 købt af Google, og planen er, at sitet skal lave nationale udgaver i alle de lande, hvor Google er. Næste store opgave for YouTube bliver desuden at gøre det store arkiv af indhold tilgængeligt til alle skærme - fra mobiltelefon til fladskærme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også