DR kan miste P2 koncession

MediaWatch

Det kan blive vanskeligt for DR at opfylde betingelserne for at drive den fjerde radiokanal P2, vurderer medieforsker. Frands Mortensen fra Aarhus Universitet vurderer, at P2 efter de voldsomme besparelser, der især er gået ud over kulturredaktionerne, kan ryge i offentligt udbud. Det skriver Politiken.dk. Modsat DRs tre andre FM-radiokanaler, så vandt DR koncessionen til den fjerde landsdækkende radiokanal i 2001. Det skete i en skønhedskonkurrence mod syv private ansøgere. Koncessionsbetingelserne indeholder meget detaljerede krav til indholdet. Tilladelsen udløber i januar 2009, hvor politikerne skal beslutte, om DR skal fortsætte. Flere end 60 medarbejdere i DR Musik, DR Kultur og DR Live har fået besked om, at DR vil fyre dem. Ifølge avisen vil DR spare 10 mio. kr. på P2 alene, og det kan betyde, at DR kan få problemer med at leve op til en række forpligtelser i tilladelsen, der er givet af Radio- og tv-nævnet. Nævnets direktør Christian Scherfig ønsker ikke at diskutere en eventuel inddragelse af sendetilladelsen med Politiken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også