Professor: TV 2-ansatte har det ikke godt

MediaWatch

Det virker ikke som om, de ansatte på TV 2 har det godt, mener professor i strategi og forretningsudvikling ved Handelshøjskolen i Århus. Den udtalelse kommer efter, at den syvende leder har valgt at forlade TV 2 på grund af samarbejdsvanskeligheder. Torsdag kunne MediaWatch afsløre, at marketingdirektør Hanne Kierstein forlader kanalen om 14 dage. Professor Anders Drejer siger i et interview med Børsen, at det virker som om, at medarbejderne på TV 2 ikke har det godt. "De oplever en leder, som er en barsk herre. Det er ikke den rette måde at tackle de omvæltninger, som TV 2 gennemgår. Selv ville jeg gøre mere ud af at forklare forandringernes logik, end det ser ud til, at Per Mikael Jensen gør," siger Drejer. TV 2s bestyrelsesformand Niels Boserup siger til avisen, at han ikke tidligere har hørt kritik af Per Mikael og direktionens ledelsesstil. "Jeg har stor tillid til Per Mikael Jensen og hører meget godt om ham. Hvis jeg hører noget mindre godt, lytter jeg også til det, men det skal være lidt mere præcist, før jeg reagerer på det," siger Boserup.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også