TV 2: Vi opkræver ikke brugerbetaling for TV 2

MediaWatch

Det ser ud som om, at TV 2 diskret skruer på indtægtshåndtaget ved indirekte at lade hovedkanalen drive stigende abonnementsindtægter. TV 2 må ikke opkræve abonnementsafgifter for hovedkanalen TV 2. Den har forbrugerne betalt én gang via licensmidler og anlægsinvesteringer, da kanalen blev lanceret. Men den syvårig aftale medlem TV 2 og Viasat om distribution af TV 2 og Ip-tv rettigheder til en række af TV 2's brands vækker undren på Christiansborg. Politikerne mener, at aftalen rummer skjult brugerbetaling. Ifølge MediaWatchs oplysninger betaler Viasat TV 2 lidt under 30 millioner kroner om året for den samlede distributionsaftalen om Tv2 og Ip-tv rettigheder til Zulu m.fl. Det faktum, at hovedkanalen indgår i aftalen har fået mediepolitikerne på Christiansborg til at advare. "Det kan kun opfattes som skjult brugerbetaling. I sidste ende er det Viasats kunder, der kommer til at betale for distributionen af den gratis public-service-kanal," siger Mogens Jensen, der er medieordfører for Socialdemokraterne til Børsen. Han frygter, at det stadig tættere samarbejde med Viasat kan ende med at påvirke salget af TV 2, hvor Viasat ventes at være en af de mulige købere. "Vi opkræver ikke brugerbetaling for TV 2, og det fremgår af vores aftale med Viasat om den samlede pakke af rettigheder. Derfor må vi tro på, at Viasat ikke opkræver mere hos sine kunder, for at de kan få TV 2. Vi tror jo heller ikke, at TDC Kabel-tv opkræver mere for at kunne tilbyde TV 2," siger koncernøkonomidirektør Anders Kronborg til MediaWatch. "Tv-kanaler pakketers og handles i pakker, og med Viasat-aftalen er vi vej mod bedre betingelser og flere valgmuligheder for forbrugerne, fordi alle kanaler snart tilbydes i alle programpakker," siger Anders Kronborg. Canal Digital er også blevet tilbudt at få TV 2 på sin platform - mod betaling. Canal Digital har dog sagt nej tak, for prisen var for høj. Direktør Jens Arnesen oplyser til Mediawatch, at det ikke længere er så afgørende for Canal Digital. Baggrunden er, at Canal Digital i to år har tilbudt sine kunder en såkaldt ComboBox, som gør det muligt både at modtage DTH og DTT signaler. Dermed har Canal Digital kunderne kunne se DTT versionen af TV 2 siden 1. april 2006. "Derfor har vi som udgangspunkt en mindre interessere end Viasat i at betale mange penge for én tv-kanal – TV 2 - som alle vores kunder har adgang til i forvejen," siger direktør Jens Arnesen og tilføjer, at han ikke vil kommentere de prisforhandlinger, han har haft med TV 2. "Vi er interesseret i at distribuere TV2 via satellit, men under forudsætning af, at vi kan finde en løsning, som hænger sammen kommercielt og i forhold til den merværdi det skaber for kunderne." Canal Digital har fortsat eksklusivretten til at distribuere TV2 Zulu, Film og Charlie via DTH.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også