TV 2 Radio programlægges nu mere kommercielt

MediaWatch

Det var en begynderfejl at have en enorm playliste, der pegede i alle retninger, og værter der spiller egne favoritter, erkender TV 2 Radio. TV 2 Radio dropper den oprindelige programstrategi. Fladen skal være sammenhængende, og lytterne skal nu vide, hvad de kan forvente på TV 2 Radio. Det betyder bl.a. en mere strømlinet musikprofil, hvor værterne ikke længere selv skal vælge musikken. "Det var en smuk drøm at give studieværterne frihed til selv at vælge musik, men det viste sig ikke at holde. Det endte ud i for meget maskulinitet i musikvalget," siger Jens Rohde i Børsen. TV 2 Radio har ikke længere 2.500 numre på playlisten. Man vil stadig gerne udfordre, men vil heller ikke skræmme folk væk. Udover ændringerne i musikprofilen vil der fra efteråret komme mere journalistik og comedy i programmerne. De ændringer kommer næppe bag på branchen. At der måtte komme en justering, forudså den tidligere bestyrelsesformand hos Talpa Radio, Jesper Lund, i februar. "TV 2 Radio afvikles professionelt, men jeg studser over den ukommercielle musikplanlægning, hvor der spilles mange helt ukendte titler, og hvor musikgenrer og stilarter er spredt i alle retninger, lige fra rap til blød pop og hård rock-musik," sagde han til MediaWatch. Jesper Lund gentog, at radio handler om to ting: At få lytterne til at stille ind på kanalen - og herefter fastholde dem. Af disse to er den sidste opgave så absolut den vanskeligste. Den første del af opgaven burde særligt TV 2 kunne sikre gennem massiv markedsføring og udnyttelsen af den betydelige brand-value, der ligger i TV 2-navnet. Men når først lytterne er blevet "lokket ind", så må de ikke gives en anledning til at stille væk igen, d.v.s. der må ikke være musik, hvor folk siger til sig selv: "Hvad pokker er nu det…?".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også