Sponsorer overvejer TV 2 News

MediaWatch

Nyhedskanalen har ikke imponerende seertal, og det får kanalsponsorerne til at overveje, om de vil forlænge deres sponsorat af kanalen. Fem hovedsponsorer har hver betalt fem millioner kroner for eksklusiv eksponering på kanalen, der har omkring 190.000 ugentlige seere. Det er mindre end kanalerne Cartoon Network og SBS Net har hver. Det skriver Børsen. "Hvis de ikke får flere seere, så har de ikke levet op til forventningerne. Hvad vi så gør, må vi vurdere til den tid," siger koncernmarketingschef Mikael Jensen fra TDC, der er en af de fem hovedsponsorer. FIH Erhvervsbank er den eneste af de fem sponsorer, der på nuværende tidspunkt har en sikker forventning om at forlænge sponsoratet. Administrerende direktør i Mercuri Urval, Hanne Pihl, håber også på en forlængelse. Hun ser det dog som afgørende, at TV 2 News vinder flere seere – og især seere, der er interessante for rekrutteringsbureauet. Ellers vil firmaet tage sponsoratet op til revision, fastslår hun. Hanne Pihl kunne især godt tænke sig, at TV 2 News fik en skarpere profil på programfladen, hvor især erhverv, finans og karriere er højt placeret på ønskelisten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også