Journalist-studerende for fine til underholdning

MediaWatch

Et samarbejde mellem Nordisk Film og Syddansk Universitet er faldet til jorden. De studerende følte, at deres integritet blev krænket. Samarbejdet mellem Nordisk Film og Center for Journalistik på Syddansk Universitet skulle introducere de studerende til den virkelighed, der findes uden for journalist-uddannelsens kravlegård. Men de studerende gad ikke aflevere de opgaver, som uddannelses-forløbet byggede på. Det skriver de studerendes avis, Lixen. På uddannelsens 2. semester valgte kun fire ud af 19 grupper at aflevere resultatet af et gruppearbejde, der skulle danne grundlag for undervisningsforløbet de følgende dage. "Mange af de studerende følte, at deres journalistiske idealer blev kompromitteret ved at begå journalistik på markedsvilkår. Det endte med en lang diskussion om principper og integritet, der lå meget langt fra dagens dagsorden," fortæller Henrik Fallesen, der går på uddannelsens andet semester. Tv-underviser Karsten Baagø siger til avisen, at han forstår, hvorfor Nordisk Film trak sig fra samarbejdet – men har alligevel valgt at videresende kritik fra de studerende, der mener, at Nordisk Film burde have fortsat uddannelsesforløbet med de studerende, der viste interesse. Karoline Spodsberg fra Nordisk Film siger til avisen, at der skal foretages ændringer i uddannelsesforløbet, hvis Nordisk Film igen vil indlede et samarbejde med universitetet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også