Ny netkanal kombinerer flow med on-demand

MediaWatch

DR Update, der lanceres den 7. juni, er tv-nyheder struktureret på internettets præmisser og med en anden nyhedsprioritering. Når man klikker ind på DR Update, starter automatisk en tre minutters nyhedsopdatering, der præsenteres af én af sitets egne fem værter. Dernæst kan man i højre side af sitet klikke på de indslag, man vil høre mere om, eller på helt andre mere underholdningsprægede historier. Indslagene afvikles med en ny særlig Player på dr.dk. Man kan også læse mere, eller søge i nyhedsartikler, der går 30 dage tilbage. DR Update produceres i eget studie. Der vil være rundt regnet 20 ansatte, der opdaterer sitet fra kl. 7.00 til 23.00, men målet er opdateringer døgnet rundt, oplyser nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup. Indholdet hentes fra alle nyhedsproducerende enheder i DR. "Som led i reorganiseringen af hele nyhedsområdet bliver det naturligt, at DR Update opdateres hele tiden og får stof fra alle kilder i huset," siger Ulrik Haagerup, der forventer at DRs regionale P4 redaktioner med tiden også bliver bidragsydere. Den redaktionelle linje bliver ikke som TVA og Radioavisen. "På DR Update kan brugerne få hard-news med det samme og klikke på andre nyheder – også ovre i underholdningsgenren – i den rækkefølge, de ønsker det," siger nyhedsdirektøren. Han forventer i øvrigt, at brugerne selv skal bidrage. "Vi vil komme med en mailadresse, hvor brugerne kan sende egne klip og nyheder til," oplyser nyhedsdirektøren. DR vil ikke ud med de konkrete målsætninger for antal brugere. Men mediedirektør Lars Grarup forventer, at succesen er givet på forhånd, set i lyset af at dr.dk besøges af ca. 1,2 millioner brugere hver uge. Sammenholdt med, at ca. 200.000 personer om ugen har brugt dr.dk/tv, der i dag er samlingspunkt for andet videoindhold fra DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også