Private public service produktioner venter på EU

MediaWatch

Den nye public service pujle kan næppe søges før sidst på året. Ifølge medieaftalen kommer der flere licensindtægter i 2005-2006; i alt ca. 150 millioner kr. ekstra. Ud af de ekstra indtægter besluttede forligskredsen at oprette en public service pulje på 75 millioner kr., hvis formål er at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Midlerne administreres af Det Danske Filminstitut, hvor private brancheaktører kan søge om produktionsstøtte. Det vil sige ikke DR. TV 2 kan godt søge, men ikke til at løse de faste opgaver i koncernens public service kontrakt. Til dele af mediebranchens overraskelse efterspørger politikerne ikke aktiviteter indenfor nye medier, men kun traditionel tv-produktion. Der inviteres til ansøgninger til støtte af programmer, der sendes i primetime og på kanaler med en penetration over 50 procent. Ansøgningerne kan dog ikke indsendes til Det Danske Filminstitut endnu. Retningslinjerne for fordeling af public service-puljen skal først godkendes af EU. Det kan tage op til halvt år, oplyser kulturministreret til MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også