Bestyrelse vil ikke mødes med DR-ansatte

MediaWatch

DRs bestyrelse ønsker ikke at mødes med DRs medarbejdere, der har bedt om et møde omkring spareplanen. I et brev til bestyrelsen inviterer DR-medarbejderne bestyrelsen til et uformelt møde for at drøfte DRs public service-forpligtigelse og spareplanens konsekvenser. Baggrunden for brevet, der blev vedtaget på et stormøde tirsdag, er, at medarbejderne frygter, at direktionen med generaldirektør Kenneth Plummer i spidsen ikke informerer bestyrelsen tilstrækkeligt. "Det er vores indtryk, at det ikke er de samme oplysninger, der tilflyder offentligheden og DRs medarbejdere fra direktionen i DR. Derfor er vi bekymrede for, om bestyrelsen træffer beslutninger på det rigtige grundlag. For at komme den usikkerhed til livs vil vi gerne bidrage med den viden, vi har om DRs drift og de nedskæringer, der er på vej," lyder det bl.a. i brevet til bestyrelsen. Bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen ønsker dog ikke at mødes med repræsentanter for medarbejderne. "Bestyrelsen har fuld tillid til, at direktionen har forelagt bestyrelsen samtlige relevante forhold i denne sag," skriver bestyrelsesformanden som svar på DRs intranet, Inline. Han afviser samtidig et møde, som han ikke mener, der er behov for.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også