DTT-processen: Det er antallet af attraktive tv-kanaler på DTT platformen, der i sidste ende afgør, om det får succes, siger ekspert. Partierne vil ikke kommentere de indledende forhandlinger af DTT modellerne, men både Venstre og Socialdemokratiet siger til MediaWatch, at de fortsat tror på enighed inden sommerferien. Seniorkonsulent Niels Jørgen Langkilde, Waterfront, vurderer over for MediaWatch, at friheden til at drive forretning er det afgørende for en DTT succes, og foreslår derfor bl.a., at gatekeeperen friholdes økonomiske forpligtelser fra sendenettet. Langkilde har fulgt processen med DTT i de 8-9 år, jordbaseret digital tv har spøgt på den mediepolitiske scene. Blandt andet som informationschef for MTG. Niels Jørgen Langkilde mener, at det væsentligste for de danske mediepolitikere, der forhandler en DTT model, må være at sikre en fri og lige konkurrence mellem parterne på sendenettet. "Så længe DR og DR2 samt TV 2 har public service-forpligtelser, skal de dog være sikre på kanalpladser. Ligesom de hørehandicappede fortsat bør tilgodeses," siger han. Han foreslår også, at de mediepolitiske ordførere benytter muligheden og udbygger medieforliget for at sikre konkurrencen. Det kan ske ved, at staten køber DRs og TV 2s dele af sendenettet og lægger det i ét selskab. Det gælder om at sikre gatekeeper gode arbejdsbetingelser, så det kan give kabel-, satellit og internet-distributionen den bedste konkurrence. DTT-sendenettet starter bagud i forhold til de andre distributionsformer, men sådan behøver det ikke at fortsætte. Langkilde mener, man kan slå flere fluer med ét smæk: "Flere ville kunne byde på gatekeeper-opgaven, når man ikke også skal købe et sendenet. Som ekstra bonus ville DR blive tilført helt nødvendige midler for at sikre public service af høj kvalitet." Et statsligt selskab, der ejer sendenettet, kunne f.eks. udlicitere driften af nettet ved den ønskede skønhedskonkurrence. Politikerne skal blandt andet fastlægge de skønhedskriterier, som gatekeeperen vælges ud fra. Hermansen-udvalget har anbefalet en aktør, der er helt fri af dansk medieengagement. Det bliver i praksis en udenlandsk medieaktør, eller en dansk, der intet har med medier at gøre. Man frygter en gatekeeper, der har for mange interesser. Det ville være uheldigt, hvis deltagere i gatekeeper-konsortiet ligefrem har interesse i, at DTT ikke bliver en succes. Langkilde mener, en del af skønhedskriterierne skal være, at man kan tilbyde et spændende udvalg af kanaler med alle de væsentligste. Uden de kriterier, så får selskabet det svært. På den anden side skal det sikres, at ingen gatekeeper kan misbruge sin position til at fremme andre interesser. Helt grundliggende skal der flest muligt mux’er med i udbuddet. Det duer ikke med en stor reserve af mux’er, der gemmes væk til teknologisk innovation. Det må gatekeeperen styre, lyder hans vurdering. "Det er antallet af kanaler i systemet, som bliver vigtigt. Og alle kanalerne skal kunne kodes," siger Niels Jørgen Langkilde. Derudover er det væsentligt, at mediepolitikerne klart markerer, om det er markedet, der skal drive HDTV, eller om DTT-nettet skal benyttes til at fremme HDTV i Danmark.