Ingen vil tale om public service-justering

MediaWatch

DR tror ikke på politisk harmoni om justering af public service-kontrakt og afventer klar politisk melding. Især fra DF, der venter på DR. Der er opstået en fredelig skyttegravskrig mellem DR og regeringen om mulige justeringer af public service-kontrakten. DR og politikerne venter på hinanden. Flere vil mene, at det reelle indhold af stilstanden er, at opløbet om, hvem der skal have skylden for byggeunderskuddet, og de store besparelser, er gået ind. Den fortolkning hælder medieforsker Per Jauert også mest til. DRs generaldirektør kan og vil ikke udtale sig om den hårdknude, DR og politikerne står i. Men ifølge MediaWatchs oplysninger er tankesættet i DRs direktion følgende: Når der ikke foreligger en samlet politisk udmelding fra alle forligspartier om, at man vil tale om justeringer - og hvilke justeringer, det drejer sig om - kan DR ikke stoppe den spareproces, der er sat igang. Sagt på en anden måde: DR kan ikke gamble på politisk harmoni, når ingen aner, hvad der måske kan blive enighed om at justere på, lyder fortolkningen. Alle forligspartier har indikeret interesse – undtagen Dansk Folkeparti, der ikke vil tilkendegive interesse, fordi den nye ordfører Poul Nødgaard venter på et udspil fra DR. Dansk Folkeparti vil ikke nikke til forhandlinger af justeringer, før partiet har set en skriftlig skitse af, hvordan DR ønsker at ændre public service-kontrakten. Hvis DR kommer med noget, kan man sætte sig og se på det. Men han vil have konkrete forslag til, hvad DR eventuelt vil ændre, siger han. Læs også: http://mediawatch.dk/article/?aid=216038

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også