DR afventer konkrete politiske meldinger

MediaWatch

Nye politiske signaler om public service-kontrakten, som måske kan lempe DRs økonomiske kvaler, diskuteres i dag af bestyrelsen. Kenneth Plummer oplyser, at DRs direktion holder fast i spareplanen med den ene hånd og arbejder videre med at skabe nye muligheder med den anden hånd. "Spareplanen fortsætter, for trods de nye politiske udmeldinger, er der ikke kommet konkrete løfter om flere penge til DR. De nye udmeldinger er positive, men der er intet, som på nuværende tidspunkt ændrer ved de barske realiteter: nemlig at vi skal finde cirka 288 millioner kroner om året de næste fire år," siger generaldirektør Kenneth Plummer til Inline, der er DRs interne online-medie. Han tilføjer: "Vi vil gerne drøfte justeringer af public service-kontrakten, men det kræver meget klare og entydige politiske meldinger fra samtlige politiske partier, hvis vi skal omsætte det til konkret handling." Det var Venstres medieordfører Ellen Thrane Nørby, der nævnte muligheden for at se på public service-kontrakten i sidste uge i forbindelse med en høring om DR. Hun har bagefter understreget, at hun ikke sidder klar med løsningsmodeller, der kan hjælpe DR. Der er politisk åbning for eventuelt at justere lidt i public service-kontrakten, og den håndsrækning griber DRs direktion. Det drøftes med bestyrelsen på et møde i dag, oplyser Kenneth Plummer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også