DR-radio vil ikke slippe Superligaen

MediaWatch

Kenneth Plummers mål er, at radiorettighederne til Superligaen skal blive i DR - også efter udløbsdatoen i 2009. Der tegner sig ingen dramatiske indgreb i DRs spareplan, der antyder, at DR Radio vil blive hverken en svagere konkurrent eller en smallere public service udbyder fremover. På pressemødet i DR kom det frem, at en af DR Radios meget brede populære programflader, "Sport på 3eren", fortsætter, selv om sportsdækningen neddrosles. Programdirektør Lars Vesterløkke antydede først, at man kunne overveje at dele radiorettighederne til Superligaen med andre landsdækkende radioer. Men generaldirektør Kenneth Plummer skar igennem og sagde: "Vi har radiorettighederne til Superligaen frem til 2009, og vi har også budgetteret med en forlængelse af de rettigheder." Journalist Lasse Jensen fra P1s Mennesker & Medier siger til MediaWatch, at han ikke på nuværende tidspunkt kan få øje på tiltag, der svækker DRs tilstedeværelse på radioområdet. Hverken som følge af besparelser - eller konkurrenter. DR mediedirektør Lars Grarup er næsten på linje med den fortolkning. Han siger til MediaWatch: "Vi skal nok forberede os på en faldende share på radio over tid, men om det vil skyldes besparelserne eller lidt mere konkurrence, er ikke til at sige."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også