DRs samlede tilstedeværelse næppe svækket

MediaWatch

Hvis den kommercielle sektor tror, at DR bliver en svagere konkurrent, tager de fejl, mener medieekspert. "I betragtning af hvor umulig spareplanen er at udføre, så har DR-ledelsen gjort det godt. Den har tænkt sig om," siger Lasse Jensen, vært på Mennesker & Medier og erfaren medie- og DR-kommentator, til MediaWatch. Flere medieforskere spekulerer i dag i, at DR nu er banket ned til en smalt public service-fortolkning. Men det er Lasse Jensen ikke enig i. "Vi har ikke fået en ny smallere public service fortolkning, men der er da taget et skridt den retning. Det er klart, at når man skærer i sporten og underholdning, åbner man sig selv for konkurrence." Enhver beskæring af DR på det brede stof, slipper nogle seere løs, der kan søge mod andre konkurrerende tv-kanaler. F.eks. lørdag aften, hvor DR dropper lørdagsunderholdningen. "Nu mener jeg ikke, DRs share på lørdagsunderholdning er voldsom stor, men vi mangler at se nogle udmøntninger af disse besparelser, før vi kan bedømme, om DR er lettere at konkurrere mod, og om public service begrebet reelt er blevet smallere i Danmark," siger Lasse Jensen. Ingen ved f.eks., hvad DR sender i stedet for lørdagsunderholdning. Det kunne være en mainstream spillefilm, der trækker flere seere end et underholdningsshow. Lasse Jensen kan ikke få øje på, at der er nedskæringer på online, der betyder noget for DRs trafik. Heller ikke på radio forventer han, at DR vil miste dækning og share som følge af besparelserne. DR selv forventer, at DR1 vil miste lidt terræn på dækning og share, men DR forventer at holde sin ugentlige dækning, målt i DRs samlede medietilstedeværelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også